Espresso maskine i træ
Sidste år blev designerne hos norske Osteinhusby kontaktet af kaffehuset Solberg & Hansen med bestilling på en espresso maskine til hele bønner målrettet det norske marked. Det er blevet en maskine i lyst nordisk design.

Alle eksisterende maskiner til hele bønner er ofte komplicerede og kræver megen vedligeholdelse. Derfor var ønsket en maskine der var let at anvende og vedligeholde – og med manuel indstilling. Produktet skulle udstråle kvalitet og enkelhed i brug – tilpasset det norske marked – og selvfølgelig skulle den lave kvalitetskaffe.

Resultatet kan du se på designernes hjemmeside. Her kan du også få et indtryk af designprocessen.

http://www.oysteinhusby.com/2011/portfolio-linje/

Dansk designer helt fremme på Milano møbelmessen
Der er langt imellem ’skråene’ i dansk møbeldesign i disse år. Derfor er det lækkert, når nyheden både er en nydelse for øjet, nytænkende i sit formsprog og har et dansk fingeraftryk.

Jakob Wagners nyeste kreation Branch er et utrolig elegant bord med malet MDF-plade. På samme tid enkel og spændstig med det gren-lignende understel, der sender tankerne ud i skoven.

Bordet er tegnet for italienske Cappellini. Ærgerligt, at danske virksomheder ikke ser mulighederne. Jakob Wagner har også designet møbler for to andre italienske superbrands som Moroso og B6B Italia.

http://www.jakobwagner.dk/

Formbart finer
Forskere hos svenske Innventia og træproducenten Södra har sammen udviklet et fiberbaseret materiale, der er ekstremt formbart og biologisk nedbrydeligt – DuraPulp.

Der ligger flere års forskning bag udviklingen af det nye materiale. Udgangspunktet var at skabe et nyt formbart, fiberbaseret produkt på basis af en udvalgt fibermasse fra Södras træproduktion i kombination med en biopolymer. Målet var at få et produktet frem, der ved den videre bearbejdning opnår eksempelvis en vis fugtmodstandsevne, styrke og holdbarhed.

For at vise designmulighederne har den svenske formgiver Magnus Wästberg for møbelhuset Claesson Koivisto Rune i Stockholm udformet en lampe, der tester produktets formbarhed og forarbejdelighed.

DuraPulp er på vej i kommerciel produktion hos Södra Cell i Värö i Sverige.
Læs mere om DuraPulp på designsiden 3rings og besøg Claesson Koivisto Rune’s hjemmeside og vælg Design/Lighting.

http://3rings.designerpages.com/2011/05/26/magnus-wastbergs-durapulp-lamp/

http://www.ckr.se/

Selv om træplader bestemt ikke er det mest sex’ede i byggeriet vil det overraske de fleste, hvor stort dette område er. Bogen kommer til at dække de 8 væsentligste plader – fra krydsfiner og spånplader til træbeton og cementspånplader.

Det er plader med helt forskellige egenskaber og anvendelsesområder. Nogle er fremragende til akustisk regulering, andre er flotte og dekorative til for eksempel vægbeklædninger. Andre gemmer vi inde i vægge som afstivning eller til vindafdækning.

Styr på faste undertage
Pap på træplader er blevet det foretrukne faste undertag, når der fokuseres på lang levetid og samtidig afstivning af taget.

Men underligt nok har vi aldrig haft regneregler for afstivningen. Reelt set har vi derfor hverken haft mulighed for at optimere pris og kvalitet, eller garanti for at afstivningen var god nok.

Det får vi nu med den nye håndbog TRÆ 60 Træplader. Den har tabeller, som er lige til at bruge ved afstivning af de mest almindelige bygninger. Og i tillæg hertil har den beregningsregler og eksempler for større bygninger, som bygningsingeniører vil sætte pris på.

Få overblikket
Den 25. og 26. januar 2012 afholder Træinformation temadage med workshops, så alle byggefolk kan gå i dybden med en stribe anvendelseseksempler på undergulve, sikre lette facader, træbaserede undertage og meget mere.

Den 2. januar lægger vi det fulde program ud på vores hjemmeside – www.traeinfo.dk – kom og vær med.

For mere end 40 år siden samlede min forgænger Walther Pettersson og arkitekt Poul Abrahamsen de nordiske juletraditioner i et lille hæfte ’Træ og Jul’, som udkom i 1970. En stor del af de tyske juletraditioner, der mindst er lige så stærke som de nordiske, sneg sig ind i hæftet, for vores ’danske juletræ’ har sin rod i de tyske skikke.

Du kan læse mere om alle juletraditionerne på vores hjemmeside, hvor vi har lagt pjecen under menuen Træ og Kultur, sammen med en række andre temahæfter om træ, kultur og historie.

Læs Træ og Jul her

Den nye håndbog fra Træinformation – TRÆ 66 Brandkrav – giver et hurtigt overblik over, hvordan kravene i BR10 bedst opfyldes. Den bygger på BR10 og ’Eksempelsamlingen for brandsikring af byggeri’ – og kommer i handelen til januar.

Mange vejledninger forvirrer
For øjeblikket ligger der ikke mindre end 5 brandvejledninger på Byggestyrelsens hjemmeside som tillæg til bygningsreglementet. Hovedkilden er naturligvis ’Eksempelsamlingen for brandsikring af byggeri’, der længe har trængt til en opdatering. Allerede for mere end 2 år siden afsluttede en ekspertgruppe deres arbejde med en opdatering. Men mange interessegrupper har presset på for at få ændret indholdet ud fra deres særlige interesser. Det er fortsat hovedårsagen til, at den nye udgave ikke for længst er på gaden. Synd for byggeriet, der virkelig har behov for bedre vejledning om brandreglerne.

Landbruget har deres egen ’Vejledning om brandsikring af staldbygninger’, der skærper brandreglerne for bygninger med dyr i forhold til, at der tidligere stort set ikke var regler for landbrugets produktionsbygninger.

’Byggesagsbehandling af flydende boliger’ indeholder også brandbestemmelser. Blandt de mere underholdende regler er bestemmelsen om, at en flugtvej ikke er at springe i vandet, selv om det måske er en hurtigste.

’Information om brandteknisk dimensionering’ giver eksempler på beregningsmetoder på områder, hvor der ikke er løsninger i ’Eksempelsamlingen’

Smertensbarnet
Og endelig er der ’Vejledning om brandsikring af enfamiliehuse’, der også omfatter rækkehuse, carporte, garager til enfamiliehuse, skure mv.

Det er en rodet redegørelse for, hvordan disse bygninger kan brandsikres – fra overflader til indbyrdes afstandsbestemmelser. Svær at finde hoved og hale i.

I TRÆ 66 har vi rettet knuderne ud for de væsentligste forhold, så de bliver forståelige.

Men det ændrer ikke på, at vejledningen om brandsikring af enfamiliehuse mv. så afgjort trænger til en kærlig hånd, ikke mindst fordi bortfaldet af anmeldelsespligten for småbygninger op til 35 m2 er bortfaldet.

Dermed er den private mand, der bygger sig en carport, pludselig eneansvarlig for, at bygningen overholder gældende brandregler og afstandskrav. Det kan føre til mange tvister og krav om nedrivning af bygninger, når reglerne er uforståelige.

Ny eksempelsamling løser ikke forståelsesproblemerne
De nuværende vejledninger for landbrugsbygninger og for enfamiliehuse kommer med i den nye ’Eksempelsamling for brandsikring af byggeri’ – når den kommer.

Men selv om den nye eksempelsamling indeholder mange afklaringer i forhold til den tidligere udgave og samtidig en del lempelser for bl.a. det træbaserede byggeri, så forbliver vejledningerne for landbruget og enfamiliehuse, så vidt vi ved, uændret – og det er ærgerligt.

For det er om noget vejledningen om enfamiliehuse mv., der trænger allermest til en opdatering og forenkling, så det bliver til at forstå, hvordan man brandsikrer alle disse mindre bygninger.

For en informationsvirksomhed som Træinformation kribler det i fingrene for at være med til at rette disse krogede regler for enfamiliehuse, garager og carporte ud.

Bjarne Lund Johansen

Rapportens konklusioner ligger dermed langt fra de oprindelige udmeldinger om alvorlige mangler ved stort set alle kontrollerede plader. Når styrelsen i rapporten konstaterer behov for påbud i 24 tilfælde ved 26 kontrolbesøg, hænger det ikke mindst sammen med, at kontrollen sidste sommer var både mangelfuld og præget af kommunikationssvigt fra styrelsen til de berørte virksomheder.

Som vi tidligere har fortalt om, satte Træinformation sig i spidsen for at få rettet fejlene og fremskaffe den nødvendige dokumentation. En indsats på over 100 mandtimer, som kunne have været sparet eller i hvert fald betydelig minimeret, hvis henvendelserne til virksomhederne havde været mere præcise og klare.

I en dialog om forløbet har styrelsen efterfølgende rettet op på procedurerne. Alligevel gik det igen galt denne sommer i forbindelse med kontrollen af undertagsmaterialer. Her forlangte man bl.a. dokumentation efter en forkert standard til stor forvirring og frustration for den berørte virksomhed. Og igen måtte vi rykke ud og udrede trådene.

Bedre dokumentation nødvendig
Når det er sagt, så tilslutter Træinformation sig behovet for en opstramning af dokumentationen og rådgivningen til byggeriets professionelle hos både producenter og blandt forhandlere – ikke mindst i forbindelse med netsalg.

Men det kræver, at retningslinjerne for, hvilket ansvar de implicerede – i kæden fra producent til forhandler – har. Det er desværre ikke blevet klarere med den netop udsendte rapport.

Byggestyrelsen forventer at gennemføre en fornyet kontrol om et års tid. Til den tid ser vi frem til en mere problemfri kontrol.

Træinformation udsender til vinter en omfattende håndbog om valg og anvendelse af træplader i byggeriet, som kan være med til at stramme op på dokumentationsgrundlaget. Samtidig tager vi initiativ til en sikring af korrekt dokumentation, valg og anvendelse af træplader.

Baggrund: Kludder i markedskontrollen
Forrige sommer lancerede Erhvervs- og Byggestyrelsen en større kontrolindsats på markedet for træplader. Initiativet var en del af en samlet EU-indsats for at sikre, at gældende standarder og mærkninger for byggematerialer overholdes, så der anvendes sikre og sunde byggematerialer. Styrelsen ønskede at kontrollere, at pladerne var CE-mærkede og levede op til Bygningsreglementets regler om blandt andet belastning af indeklimaet. Stikprøvekontroller viste ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen alvorlige mangler ved størstedelen af de kontrollerede plader. Henvendelser fra frustrerede medlemsvirksomheder fik Træinformation til at gå ind i sagen, og det stod hurtigt klart, at der var kludder i Erhvervs- og Byggestyrelsens kontrolmetoder.

Modsat Erhvervs- og Byggestyrelsens oprindelige udmelding har det senere vist sig, at langt de fleste af de kontrollerede plader er i orden. Men to plader havde et for højt formaldehydindhold og en tredje plade havde ikke den fornødne dokumentation. Salget af disse plader er derfor ophørt.

Bjarne Lund Johansen

Lad os høre din mening og erfaringer med markedskontrollen.

Det er også stedet, hvor vi løfter sløret for, hvad vi har i pipelinen, og gerne hører din mening om, hvad der er vigtigt.

I det netop fremlagte regeringsgrundlag indtager grøn vækst en fremtrædende rolle. Vi skal bygge endnu mere energirigtigt. Energi-lette produktioner skal fremmes.

Her har træet meget at byde på. For det er let og hurtigt at bygge klimarigtigt med træ. Og så er træ det eneste byggemateriale, der er CO₂-neutralt og fornyeligt.

Det har flere af vores nabolande for længst opdaget. I både Sverige og Finland er der igangsat nationale træbyggeprogrammer, hvor kommuner og private byggeselskaber påtager sig et samfundsansvar for at nedbringe CO₂-belastningen og bygge klimarigtigt – med træ.

I Danmark har vi alle forudsætninger for at gøre det samme. Vi bør øge andelen af træ i byggeriet for at nå klimamålene. Og det bør dokumenteres med komplette CO₂-regnskaber for ethvert byggeri fra vugge til grav, så effekten kan måles.

Det kommer ikke af sig selv. Byggeriets parter kan gøre en stor indsats, men det vil også kræve politiske initiativer – en vilje til at sætte praktiske og resultatorienterede programmer i gang.

Lad os høre, hvordan du mener byggeriet kan bidrage til at nå klimamålene.

Bjarne Lund Johansen
Træinformation

PS:
Hvis du vil læse mere om træets klimafordele, så kig indenfor på TRÆguiden.dk under Træ og klima